Hvis debitør gør indsigelse mod dit krav, er den eneste måde at få fundament på at stævne debitor. I denne guide vil jeg gennemgå, hvordan en stævning udarbejdes ved småsager. Jeg vil gennemgå et konkret eksempel på, hvordan blanketten skal udfyldes inklusive et eksempel på en stævning fra en småsag.
Hvis debitor ikke har gjort indsigelse, er den forenklede inkassoproces en bedre måde at opnå et fundament på.
Før du går i gang med selve stævningen, skal du være sikker på, at din sag kan føres som småsag. Jeg har skrevet en artikel omkring småsager (og hvilke kriterier din sag skal opfylde).
Du bør også foretage et kreditcheck af debitor, før du investerer tid og penge i en retssag. Hvis debitor er insolvent, kan du alligevel ikke tvangsfuldbyrde kravet via fogedretten.
Jeg har lavet en kort video, som også introducerer til småsager og den følgende guide:
Resten af denne artikel er en step-by-step guide, hvor jeg gennemgår de enkelte felter, du skal udfylde for at lave en stævning.
Du kan stævne debitor online via minretssag.dk, hvor du logger ind med NemID og i nogle simple skrift udfylder en digital stævningsblanket. I det følgende vil vi sammen gennemgå denne blanket. Du finder en vejledning til denne blanket udarbejdet af domstolene her. Du finder ydermere en meget detaljeret vejledning om brugen af “minretssag.dk” her.
Efter du er logget ind klikker du på Opret ny sag og vælger sagstypen Småsag.
I step 2 skal du fortælle, hvilket emne sagen vedrører. Du kan godt vælge flere forskellige emner, hvis du er i tvivl. Sager om manglende betaling af en faktura omhandler emnet “køb”.