1.1 Likvido: Med Likvido menes selskabet Likvido Drift ApS, CVR: 43555391, Gærtovet 1-3, 1799 København V
1.2 Klienten: Virksomheden der benytter sig af Likvidos system eller inkassoservices benævnes i det følgende “klienten”.
1.3 Debitor: Klientens kunder benævnes i det følgende for “debitor” eller “debitorer”
1.4 Systemet: Det system / web applikationen som Likvido har udviklet, og stiller til rådighed for klienten.
1.5 Likvido konto: Den konto klienten har oprettet i systemet.
1.6 Fakturaer: Ved “Fakturaer” forstås de salgsfakturaer, som Klienten opretter i sit primære regnskabssystem (f.eks. e-conomic eller Microsoft Dynamics 365 Business Central) med Klienten som juridisk afsender. Antallet af Fakturaer opgøres som det gennemsnitlige antal salgsfakturaer pr. måned i de seneste 3 hele kalendermåneder, beregnet på baggrund af data i Klientens regnskabssystem. Kreditnotaer, proformafakturaer og interne posteringer medregnes ikke som Fakturaer. Fakturaer tælles uanset om de efterfølgende synkroniseres, importeres eller på anden måde behandles i Systemet.
1.7 Fakturaloft: “Fakturaloft” er det maksimale antal Fakturaer pr. måned, som Klienten har inkluderet i sit abonnement hos Likvido. Opgørelsen af antallet af Fakturaer sker efter definitionen i punkt 1.6.
1.8 Likvidos ydelser: Dette er fælles betegnelse for alle de funktioner systemet tilbyder klienten, samt de serviceydelser Likvido tilbyder klienten som inkassovirksomhed.
1.9 Krav / kravene: Det tilgodehavende som Likvido opkræver på vegne af klienten hos debitorer.
1.10 Sag: Krav som overgår til inkasso, benævnes som “sag” , “sager” eller “inkassosag”.
1.11 Honorar: Den samlede honorering Likvido er berettiget til at opkræve klienten i forbindelse med klientens inkassosager.
1.12 Success fee: Den procent af hovedstolen som afregnes til Likvido som honorar, hvis kravet betales af debitor.
1.13 Udenretlig inkasso: Den indledende inkassoprocedure som ikke involverer fogedretten, også benævnt “det udenretlige inkassoforløb”.
1.14 Retslig inkasso: Den retslige inkassoprocedure, hvor Likvido inddriver klientens krav via betalingspåkrav og afholdelse af Fogedmøde. Også benævnt “det retlige inkassoforløb”.
1.15 Inkasso overvågning: Likvidos løsning til overvågning af krav efter afslutning af den udenretlige eller retlige inkassoprocedure.
2.1 Nærværende vilkår accepteres og tiltrædes, idet klienten opretter en Likvido konto, eller på anden vis benytter sig at Likvidos system eller ydelser.
2.2 Disse vilkår er gældende mellem Likvido og klienten.
2.3 Likvido er en software-og inkassovirksomhed, som har udviklet en løsning til automatisk debitorstyring. I Likvidos rolle som autoriseret inkassobureau er Likvido underlagt tilsyn af Rigspolitiet.
2.4 Klienten opnår i overensstemmelse med disse vilkår en ikke-eksklusiv adgang til at anvende systemet og Likvidos ydelser til at optimere sin debitorstyring.
2.5 Klienten kan til enhver tid via sin Likvido konto rette indstillingerne for hvilke af Likvidos ydelser, Klienten ønsker at benytte. Såfremt Klienten tilvælger nye ydelser eller ændrer opsætningen af systemet, vil de til enhver tid gældende priser og vilkår på https://da.likvido.com/terms gælde.
3.1 Prisen for Likvido er sammensat af:
For abonnementer fastsættes pris og abonnementstype ud fra det antal Fakturaer, der er registreret i Klientens regnskabssystem jf definition 1.6.
3.2 Likvido tilbyder følgende abonnementstyper:
3.2.1 Inkasso uden abonnement: Klienten betaler ikke et fast abonnement for at benytte Likvidos inkassoservices, men betaler udelukkende success fee og øvrige omkostninger efter disse vilkår.
3.2.2 Standard: Klienten betaler 849 kr. + moms per måned i abonnement. Standard-abonnementet omfatter brug af Systemets faktura- og rykkerservice med et Fakturaloft på op til 75 Fakturaer pr. måned.
3.2.3 Pro: Klienten betaler 1.599 kr. + moms per måned i abonnement. Pro-abonnementet omfatter brug af Systemets faktura- og rykkerservice med et Fakturaloft på op til 200 Fakturaer pr. måned samt adgang til udvidede funktioner. En opdateret oversigt over de funktioner, der til enhver tid er inkluderet i Pro-abonnementet (herunder bl.a. kundebalance og FIK egen bank), fremgår af Likvidos hjemmeside.
3.2.4 Advanced: Klienten betaler fra 3.499 kr. + moms per måned i abonnement. Advanced-abonnementet omfatter brug af Systemets faktura- og rykkerservice med et Fakturaloft på mere end 200 Fakturaer pr. måned samt adgang til alle tilgængelige funktioner, herunder integration til Microsoft Dynamics 365 Business Central (“Business Central”).
3.3: Ved oprettelse af en Likvido konto tildeles Klienten som udgangspunkt “Inkasso uden abonnement”. Klienten kan til enhver tid opgradere til Standard-, Pro- eller Advanced-abonnement ved at kontakte Likvido eller via de til enhver tid tilgængelige selvbetjeningsfunktioner.
3.4: Adgangen til Systemets funktionalitet afhænger af Klientens abonnementstype. En oversigt over de til enhver tid gældende abonnementer, priser, Fakturalofter og inkluderede funktioner fremgår af Likvidos hjemmeside. Ved uoverensstemmelse mellem den offentliggjorte oversigt og disse vilkår har disse vilkår forrang.
3.5: For større Klienter eller særlige behov kan Likvido og Klienten indgå særskilt skriftlig aftale om andre priser og vilkår end de i dette punkt 3 nævnte. En sådan aftale går forud for dette punkt 3 i det omfang, der er uoverensstemmelse.
4.1 Uanset Klientens abonnement faktureres følgende omkostninger pr. gennemført betaling eller udsendt fysisk brev via Systemet:
4.2 Ved betaling fra udlandet eller i fremmed valuta vil klienten blive opkrævet for de valutatab og vekselgebyrer, som Likvido måtte pådrage sig.
5.1 Alle rykkergebyrer og renter, som pålægges debitor, tilfalder ved betaling Likvido. Dette gælder både i rykkerprocessen og inkassoprocessen. Uanset om gebyret er pålagt før sagen er overdraget til Likvido, eller om det er Likvido, som har pålagt gebyret, tilfalder gebyret Likvido.
5.2 Likvido forbeholder sig ret til at opkræve gebyr og renter hos debitorer ved udeblivende betaling. Udebliver betalingen af gebyret fortsat, opkræves gebyret i rykkerproceduren ikke hos klienten.
5.3 Alle øvrige tilkendte inkassoomkostninger under udenretlig, såvel som retlig inkassoforløb, tilfalder Likvido ved betaling.
6.1 Hvis Likvido med succes inddriver klientens krav hos debitor, opkræver Likvido et success fee, der varierer afhængigt af klientens abonnementstype:
6.2 Klienten kan altid trække en sag tilbage uden omkostninger, før sagen er løst ved betaling i den udenretlige proces.
6.3 Hvis sagen bliver løst via betaling, enten til klienten eller Likvido, har Likvido ret til at opkræve sit fulde honorar hos klienten. Dette gælder uanset om hele kravet er betalt, eller at betalingen har været delvis.
6.4 I inkassoprocessen må Likvido altid og uden Klientens forudgående accept indgå afdragsordninger hvor debitor tilbagebetaler det fulde krav på højst 60 måneder.
7.1 Likvido tilbyder at inddrive klientens krav via den forenklede inkassoproces (fogedretten). Denne ydelse er kun mulig, såfremt klientens krav er på under 100.000 DKK.
7.2 Likvido tilbyder under den forenklede inkassoprocess at udsende betalingspåkrav, opnå fundament og foretage fogedmøde på vegne af Klienten.
7.3 Likvido opkræver følgende gebyrer, før opstart af en retslig procedure:
7.4 Likvidos success fee beskrevet i punkt 6.1 ændres ved opstart af retslig inkasso til følgende:
7.5 Eventuelle øvrige retsudlæg i forbindelse med den retslige proces vil blive faktureret løbende.
7.6 Tilkendte omkostninger, såsom mødesalær, tilfalder Likvido ved betaling fra debitor.
7.7 Likvido forbeholder sig retten til at benytte en ekstern advokat i de sager, hvor det anses for at være formålstjenligt. Omkostninger herfor vil kun blive viderefaktureret til klienten såfremt dette er eksplicit aftalt f.eks. ved klientens accept af et tilbud via mail. Sagen vil ligeledes blive sat i bero i Likvido indtil en eventuel afgørelse.
7.8 Likvido tilbyder ikke udkørende fogedforretning.
7.9 Såfremt klienten ønsker at begære et udlæg, hvor de har 1. prioritet til tvangsauktion, vil samtlige udgifter forbundet hermed blive dækket af klienten.
7.10 Likvido bestræber sig på at oprette fogedsager inden for 10 dage efter Klienten har indbetalt retsafgiften til Likvido.
7.11 Såfremt debitor ikke møder op til fogedmødet, vil Likvido fremstille debitor til politiet om muligt.
7.12 Likvido er forpligtet til under alle omstændigheder at acceptere enhver afdragsordning, der foreslås under et møde i fogedretten, uanset denne ordnings løbetid.
7.13 Klienten kan til enhver tid tilbagekalde en fogedsag. Ved tilbagekaldelse vil fogedgebyrer og opstartspriser ikke blive krediteret.
7.14 Såfremt klienten tilbagekalder en sag, efter Likvido har fremsendt et betalingspåkrav, vil Likvido fortsat opkræve success fee.
8.1 Hvis Likvido med succes inddriver klientens krav hos debitor som del af inkasso overvågning, opkræves uanset abonnementstype et success fee på 20% af hovedstolen + moms. Dette success fee erstatter de success fees der var gældende for det udenretslige og retslige inkassoforløb
8.2 Såfremt klienten tilbagekalder en sag som er overført til inkasso overvågning, opkræver Likvido sit success fee samt øvrigt honorar hos klienten.
8.3: Når sagen er overdraget til overvågning, har Likvido eneret til at beslutte, hvordan sagens forløb skal foregå. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til eventuelle retslige skridt, opringninger, afdragsordninger, akkorderinger og i sidste ende, hvorvidt sagen bør afsluttes.
8.4 Såfremt Likvido finder det formålstjenligt vil Likvido afbryde forældelsesfristen forudsat at sagens hovedstol er mellem 6.000 DKK - 99.999 DKK, samt at der ikke tidligere er indhentet et fundament i sagen og debitor ikke er registreret i RKI som dårlig betaler. Sendes en overvågningssag i fogedretten, vil Likvido dække omkostningen.
8.5 Likvido har lov til at tilbyde akkorderinger af hovedstolen hvis dette anses som bedste mulighed for at afslutte sagen. Dette kan ske uden Klientens accept. Likvido kan akkordere en gæld ud fra følgende præmisser, som kun gælder under overvågning: .
9.1 Med mindre andet er aftalt eksplicit mellem Likvido og Klienten, startes alle inkassosager med et udenretligt inkassoforløb. Dette forløb varer ca. 4 måneder.
9.2: Efter endt udenretligt forløb notificeres Klienten via e-mail og en system to-do, og har nu 3 muligheder:
9.3: Efter at Klienten er notificeret om at det udenretlige forløb er afsluttet, har klienten 30 dage til at foretage et af ovenstående valg. Såfremt Klienten ikke foretager et valg inden fristen, bliver sagen automatisk overført til overvågning, og betingelserne i punkt 8 vil være gældende.
9.4 Hvis Klienten vælger opstart i retlig inkasso uden at betale fakturaen for fogedretssagens opstart, overføres sagen automatisk til overvågning 30 dage efter fakturaens forfaldsdato.
9.5 Det retslige inkassoforløb anses som afsluttet efter afholdelse af Fogedmødet, insolvens eller afvisningen af sagen. Såfremt sagen ikke bliver fuldt indfriet som del af det retslige forløb, vil sagen overgå til overvågning. Dette gælder også hvis debitor på et fogedmøde indgår en afdragsordning.
9.6: Likvido forbeholder sig retten til at forlænge det udenretlige forløb såfremt dette findes hensigtsmæssigt, og ikke automatisk ændre stadie på sagen.
9.7: Hvis Likvido grundet kompleksiteten af en indsigelse nødsages til at lukke en sag, vil sagen blive overdraget til Likvidos henvisningspartner, SmallClaims ApS (CVR: 43188739). Dette gælder sager hvor hovedstolen ikke overstiger 50.000 DKK. Aftaleforholdet, herunder afregningsforhold, er mellem SmallClaims og Klienten, og Likvido udtræder fuldstændigt af sagen ved overdragelsestidspunktet, som bekræftes per mail. Likvido overdrager al information relevant til sagens løsning til SmallClaims, herunder information om Klienten, dennes debitor og indsigelsens indhold.
10.1 Likvido tilbyder ikke traditionel inkasso, hvis debitor er bosiddende i udlandet, men forfølger kravet via vores “Global Claim” løsning. Global Claim forløbet må ikke forstås som et inkassoforløb, men derimod som et internationalt rykkerforløb under Klientens eget navn og ansvar. Likvido tilbyder ikke retlig inkasso i udlandet.
10.2 Sagen vil fortsætte som et internationalt krav uden yderligere omkostninger overfor debitor.
10.3 Der opkræves ved succesfuld inddrivelse et gebyr (success-fee) på 10% af hovedstolen + moms, som tilfalder Likvido uanset abonnementstypen.
10.4 Ved opstart af Global Claim sag skal der være opgivet en fyldestgørende adresse på debitor.
10.5 Et Global Claim forløb vil maksimalt vare 12 måneder, uagtet om sagen er betalt - eller indtil Klienten ønsker sagen lukket.
10.6 Klienten kan omkostningsfrit tilbagekalde og/eller lukke en sag under Global Claim såfremt der ikke er modtaget betaling til klienten eller Likvido.
10.7 Under Global Claim forløbet vil debitor blive kontaktet løbende via brev, e-mail og SMS – spørgsmål vedrørende krav rettet mod debitor vil blive behandlet af Klienten. Det er således Klienten som står for supporten over for debitor ved internationale inkassosager.
11.1 Prisen for abonnementet opkræves månedligt forud, med 8 dages betalingsfrist.
11.2 Betalingen for alle transaktionsomkostninger opkræves månedligt bagud, med 8 dages betalingsfrist.
11.3 Klienten accepterer, at fakturaer og rykkere sendt pr. e-mail til den af Klienten angivne e-mailadresse skal anses for leveret, når de er afsendt af Likvido.
11.4 Alle priser tillægges moms. Dette gælder også for success fees og gebyrer opkrævet som del af Likvidos inkassoydelser. Moms af Likvidos honorar fratrækkes automatisk de udbetalinger Likvido foretager til Klienten.
11.5 Hvis klienten er momsfritaget og har angivet dette i opsætningen af systemet før sagerne er oprettet, opkræver Likvido ikke moms af rykkergebyrer, renter og success fee. Det er ikke muligt at rette en virksomhed til at være momsfritaget med tilbagevirkende kraft. Rettelsen vil kun gælde nye sager.
11.6 Likvido forbeholder sig ret til at modregne eventuelle tilgodehavender i ikke afregnede klientmidler.
11.7 Ved oprettelse af et abonnement godkender Klienten, at Likvido opkræver udeståender, herunder abonnementsbetalinger via Leverandørservice.
11.8 Indbetalinger foretaget til Likvido (eller direkte til klienten) afregnes til Klienten efter følgende fordelingsnøgle: 1) Betalingsomkostninger, 2) renter, 3) inkassoomkostninger, 4) rykkerbeyrer, 5) retsomkostninger, 6) succes fee og 7) hovedstol.
Det betyder, at Likvido altid modregner sine egne udgifter samt honorar (gebyrer, renter, success-fee mv) før indbetalte midler udbetales til Klienten.
12.1 Ved oprettelse af en konto giver Klienten automatisk Likvido fuldmagt til at modtage betaling for de krav som Likvido opkræver på vegne af Klienten. Likvido bliver via denne fuldmagt legitimeret som rette betalingsmodtager jf. §7 nr. 11 i betalingsloven. Det betyder, at debitor kan med frigørende virkning betale til Likvido.
12.2 Likvido udbetaler inddrevne midler til Klienten indenfor 2-3 hverdage, såfremt Likvido har kunne identificere betalingens rigtighed og tilhørsforhold. Ved korttransaktioner er udbetalingstiden 3-5 hverdage. Ved transaktioner via betalingsservice er udbetalingstiden 7-9 hverdage.
12.3 Alle inddrevne midler indbetales til en særskilt konto hos Danske Bank som er udskilt fra selskabets øvrige drift.
12.4 Klienten accepterer at debitor kan betale med frigørende virkning til Likvido, og at Likvido ikke kan gøres ansvarlig for eventuelle tab som følge af fejludbetalinger, fejl hos Danske Bank, forkert oplysning af konto + reg eller øvrige fejl som Likvido måtte lave i god tro.
13.1 Force majeure: Likvido er ikke ansvarlig for tab, som måtte opstå på grund af myndighedernes bestemmelser, krig, strejker, lock-out, blokade, brand eller lignende forhold, ej heller for andre forhold udenfor Likvidos umiddelbare kontrol, som forhindre, forsinker eller gør det vanskeligt for Likvido at opfylde sine forpligtelser i henhold til de gældende betingelser for samarbejdet
13.2 Tab som måtte opstå af andre grunde, skal kun erstattes, dersom Klienten beviser, at skaden skyldes grov uagtsomhed udvist af Likvido.
13.3 Såfremt Likvido er erstatningsansvarlig kan et erstatningskrav aldrig udgøre mere end Likvidos faktiske fakturerede omsætning til Klienten, dvs. eksklusiv omsætning tjent på rykkergebyrer og inkasso.
13.4 Likvido bestræber sig på højst mulig driftsstabilitet, men kan ikke holdes til ansvar for nedbrud mv., herunder forstyrrelser forårsaget af faktorer, som ikke falder under Likvidos kontrol.
13.5 Ved eventuelle nedbrud og forstyrrelser vil Likvido tilstræbe at sikre normal drift hurtigst muligt.
13.6 Likvido forpligter sig til at informere Klienten om eventuelle reklamationer eller indsigelser, Likvido måtte modtage fra debitor.
14.1 Klienten er forpligtet til at overholde den til enhver gældende og al lovgivning i Danmark.
14.2 Det er Klientens ansvar, at kravene til enhver tid opfylder alle lovkrav, såsom information om rykkergebyrer, morarente, betalingsbetingelser, CVR-nr., moms og andre afgifter, specifikation af vare- og tjenesteydelsens art, at debitor er myndig og leveringsdato/-periode etc.
14.3 Klienten garanterer ved sagsoprettelse, at debitor ikke har fremsat modkrav eller, at der i øvrigt ikke foreligger nogen tvist mellem Klienten og debitor, eller Klienten ikke har kendskab til forhold, der kan foranledige dette. Udlignes debitors krav helt eller delvist ved debitors modregning anses Klientens fordring for inddrevet fuldt ud.
14.4 Såfremt debitor gør indsigelse mod kravet efter det er sent til Likvido, eller af anden grund har indvendinger mod betaling af kravet, er Klienten forpligtet til straks at give Likvido meddelelse herom, når Klienten er blevet bekendt med dette. Klienten har ved indsigelser en frist 28 dages frist til at besvare den modtagne indsigelse og fremsende dokumentation, forudsat at Klienten ønsker kravet fortsat overfor debitor. Sker dette ikke vil Likvido lukke sagen.
14.5 Klienten garanterer, ikke at oprette forældede krav i Likvidos system.
14.6 Klienten er forpligtet til enhver tid at holde sine kontaktoplysninger, bankoplysninger samt øvrige relevante oplysninger opdaterede i systemet.
14.7 Såfremt debitor indbetaler en fordring helt eller delvis til Klienten, er Klienten forpligtet til at informere Likvido herom, hvorefter Likvido fakturerer sit honorar til klienten.
14.8 Klienten er forpligtet til at efterleve alle KYC / AML / GDPR krav som Likvido måtte stille klienten. Disse krav skal opfyldes af klienten inden for 10 dage efter de er varslet af Likvido.
14.9 Klienten er forpligtet til at underskrive den databehandleraftale som klienten modtager af Likvido ved oprettelse af en konto.
14.10 Klienten er forpligtet til at oplyse sine kontooplysninger til Likvido ved oprettelse af en konto, således at Likvido har mulighed for at udbetale inddrevne midler til Klienten.
14.11 Det er en forudsætning for brugen af Systemet og Likvidos ydelser, at Klienten opretholder en dansk bankkonto, som kan anvendes til udbetalinger, afregninger og øvrige betalingstransaktioner fra Likvido. Såfremt Klienten ikke har - eller mister - en dansk virksomhedskonto, kan Klienten ikke benytte Likvidos ydelser. I sådanne tilfælde er Likvido berettiget til uden yderligere varsel at suspendere adgangen til Systemet og/eller bringe samarbejdet til ophør. Klienten er ansvarlig for selv at sikre, at korrekte og opdaterede kontooplysninger er registreret i Systemet.
15.1 Likvido forbeholder sig retten til at ændre sine priser og betingelser. Dette skal varsles med løbende måned.
15.2 Likvido har uden varsel ret til at tilpasse aftalens vilkår, hvis dette sker for at leve op til krav og regler fra det offentlige, f.eks. Politiet, Skattestyrelsen, Finanstilsynet eller de regler som disse myndigheder har som ressortområde.
15.3 Såfremt at Klienten ikke har opsagt samarbejdet eller gjort indsigelse med en ændring af priser og vilkår, vil de nye priser / vilkår være gældende efter udløb af varsling.
15.4 Allerede igangsatte sager løses til de priser og vilkår, som var gældende ved oprettelsen af sagen. Dette gælder dog ikke punkt 22, jf. punkt 22.1.
15.5 Klienten kan opsige eller nedgradere sit abonnement (og øvrige aftaler) med Likvido med løbende måneds varsel. Enhver nedgradering eller opsigelse skal ske skriftligt via info@likvido.com.
15.6 Har Klienten hverken et aktivt abonnement eller aktive sager hos Likvido i mere end 12 måneder, kan Likvido bringe aftalen til ophør med skriftligt varsel i overensstemmelse med punkt 15.5. Likvido underretter Klienten skriftligt forud for ophør. Klientens adgang til at hente sine Exportable Data efter ophør og Likvidos sletning heraf følger punkt 22.12 og 22.13.
15.7 Likvido er berettiget til løbende implementere ændringer og forbedringer af systemet. Ligeledes er Likvido berettiget til at ændre sine ydelser og services. Eventuelle ændringer/forbedringer/opdateringer kan ske med eller uden varsel.
16.1 Likvido agerer som databehandler for Klienten når klienten anvender Likvidos system. Baggrunden for dette er, at Likvido stiller sine softwaresystemer til rådighed for Klientens egen debitorstyring. Likvido opbevarer dermed Klientens data i en automatiseret hostingløsning. For data, der er personhenførbart, bliver Likvido databehandler i medfør af GDPR, artikel 4, nr. 8. Derfor skal Klienten indgå databehandleraftale med Likvido, som led i godkendelse af disse betingelser. Det følger af GDPR, artikel 28, stk. 3. Databehandleraftalen følger Datatilsynets standardkontraktbestemmelser.
16.2 Likvido agerer som selvstændig dataansvarlig når klienten anvender Likvidos inkassydelser. Baggrunden for dette er, at Likvido som autoriseret inkassobureau har særlig ekspertise på inkassoområdet og kan træffe egne beslutninger om anvendelsen af personoplysninger. Det gælder uanset, at det i sidste ende er en service for Klienten. Behandlingen af personoplysninger for inkassoservice sker på baggrund af GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f, der omhandler behandlinger, der er nødvendige for, at en dataansvarlig eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse. Likvido og Klientens legitime interesse er at indkræve skyldige beløb hos skyldnere. Det kræver ikke en databehandleraftale, når Likvido udfører inkassoservices. Klienten skal derimod sikre sig et grundlag for at videregive personoplysninger til Likvido. Det er Likvidos opfattelse, at Klienten tillige kan anvende den legitime interesse til dette i medfør af GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f.
16.3 Likvidos behandling af personoplysninger om Klienten som aftalepart, er genstand for en selvstændig privatlivspolitik:
https://da.likvido.com/privacy-policy
16.4 Likvidos behandling af personoplysninger om Klientens debitorer i inkasso, hvor Likvido er dataansvarlig, er genstand for en selvstændig privatlivspolitik: https://da.likvido.com/privacy-policy-collection
16.5 I de henseender hvor Likvido er databehandler henvises Klienten til databehandleraftalen med Likvido, som indgås ved oprettelse af en bruger i Likvido - aftalen tilgås direkte via brugeren ved login.
16.6 Likvido behandler alle oplysninger om Klienten og debitor fortroligt.
16.7 Likvido offentliggør på sin hjemmeside oplysninger om, hvilken jurisdiktion den IT-infrastruktur, der anvendes til behandling af data, er underlagt, samt en generel beskrivelse af de tekniske, organisatoriske og kontraktuelle foranstaltninger, Likvido har truffet for at forhindre international myndighedsadgang til eller overførsel af data, hvor en sådan adgang eller overførsel vil være i strid med EU-retten eller dansk ret. Oplysningerne findes på https://likvido.com/jurisdiktion
17.1 Likvido kontoen / systemet og informationer der angives fra Klientens Likvido konto, undtagen applikationsdata, er beskyttet af ophavsret og andre immaterielle rettigheder og tilhører Likvido. Systemet er indviduelt udviklet tilhører Likvido.
17.2 Klienten skal informere Likvido om eventuelle eller potentiele krænkelser af Likvidos immaterielle rettigheder. Herunder ikke-autoriseret brug af Likvido / systemet.
17.3 Immaterialle rettigheder vil under ingen omstændigheder overdrages til Klienten.
17.4 Materiale, som indlæses i Likvido af Klienten, samt al applikationsdata, giver Klienten Likvido og dens leverandører tilladelse og global licens, således Likvido forsvarligt kan afvikle og drifte applikationen og opfylde sine forpligtelser.
17.5 Klienten står ved upload til Likvido inde for at materialet ikke krænker tredjemandsrettigheder og at disse ikke kan fremstå stødende eller strider mod relevant lovgivning og regulering.
18.1 Likvido har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser over for Klienten til et koncernforbundet selskab eller tredjemand.
18.2 Klienten accepterer, at såfremt Klienten overdrager sit abonnement til revisionsvirksomhed eller lignende, vil råderetten/ejerskabet af kontoen overgå til administrator.
19.1 Disse vilkår er undergivet dansk ret og enhver tvist, der udspringer af abonnementer, herunder disse Vilkår, skal anlægges Byretten i København.
19.2 Likvido har ret men ikke pligt til at vælge, at tvister mellem Likvido og Klienten i stedet for domstolene skal afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom.
20.1 Klienten accepterer at Likvido i rimeligt omfang anvender AI i sine tjenester og support. Likvido anvender AI ud fra følgende retningslinjer:
Ansvarsbegrænsning: Vi fraskriver os ansvar for kundens brug af output genereret af AI, og vores samlede ansvar under kontrakten er begrænset til et beløb svarende til kundens årlige abonnementsgebyr, medmindre andet er påkrævet af loven.
20.2 Likvido kan i forbindelse med AI-anvendelsen benytte databehandlere, herunder databehandlere placeret uden for EU/EØS. Enhver overførsel af personoplysninger til tredjelande sker på et gyldigt overførselsgrundlag efter databeskyttelsesforordningens kapitel V, herunder EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser. Tilføjelse eller udskiftning af AI-underdatabehandlere varsles i overensstemmelse med databehandleraftalen.
21.1 Likvido er berettiget til som selvstændig dataansvarlig at indsamle og anvende brugsdata fra Kundens anvendelse af Applikationen. Brugsdata omfatter tekniske og operationelle metadata, herunder f.eks. login-events, funktionsbrug, performance- og fejlmålinger, antal udsendte fakturaer, klikmønstre samt information om version og enhed.
21.2 Brugsdata anvendes udelukkende til følgende formål:
- at sikre og overvåge drift, stabilitet og sikkerhed af Applikationen,
- at udarbejde aggregeret statistik og rapportering, samt
- at udvikle, forbedre og optimere Likvidos produkter og tjenester.
21.3 Brugsdata behandles efter principperne om dataminimering, og hvor muligt i aggregeret eller anonymiseret form. Likvido anvender ikke Kundens indhold eller øvrige data, som behandles af Likvido som databehandler, til produktudviklingsformål uden særskilt aftale.
21.4 Brugsdata kan deles med underdatabehandlere i det omfang det er nødvendigt for dem i pkt. 21.2 nævnte formål. Likvido sælger ikke Kundens data og anvender ikke brugsdata til træning af generelle AI-modeller uden særskilt aftale beskrevet i pkt. 20.
22.1 Anvendelsesområde. Dette punkt 22 fastlægger Klientens rettigheder og Likvidos forpligtelser ved eksport af data og ved skift til en anden leverandør eller til Klientens egen IT-infrastruktur ("Switching"). Punktet gælder for samtlige aftaleforhold uanset hvilken version af handelsbetingelserne der i øvrigt regulerer forholdet, og uanset hvornår aftalen eller den enkelte sag er oprettet. Punkt 15.4 finder ikke anvendelse på dette punkt 22.
22.2 Online Registeret. "Online Registeret" er Likvidos side "Data Portabilitet & Switching", https://likvido.com/data-portabilitet-switching. Registeret er en integreret del af aftalen og indeholder den udtømmende specifikation af de kategorier af data og digitale aktiver, der kan porteres, samt datastrukturer, formater, relevante standarder, åbne interoperabilitetsspecifikationer og kendte tekniske begrænsninger. Registeret opdateres ved produktændringer. Opdateringer kan ikke indsnævre Klientens rettigheder efter dette punkt 22, som har forrang ved uoverensstemmelse.
22.3 Exportable Data. "Exportable Data" er de datakategorier, der fremgår af Online Registeret.
22.4 Klientens valg. Klienten kan ved udløbet af varslet i punkt 22.5 meddele Likvido, at Klienten ønsker at (a) skifte til en anden udbyder, i hvilket fald Klienten oplyser de nødvendige oplysninger om denne, (b) portere sine Exportable Data til egen IT-infrastruktur, eller (c) få sine Exportable Data slettet. Valgene kan kombineres.
22.5 Varsel. Klienten kan igangsætte et skifte med løbende måneds varsel, dog under alle omstændigheder højst to måneder.
22.6 Overgangsperiode. Efter varslets udløb indtræder en overgangsperiode på 30 kalenderdage, hvor aftalen fortsat er i kraft, og hvor Likvido fortsat leverer ydelserne. Klienten kan én gang forlænge overgangsperioden med en periode, Klienten selv finder passende, ved meddelelse til Likvido inden periodens udløb.
22.7 Teknisk umulighed. Er en overgangsperiode på 30 kalenderdage teknisk umulig, underretter Likvido Klienten inden 14 arbejdsdage efter anmodningen om skifte, begrunder den tekniske umulighed og angiver en alternativ overgangsperiode på højst syv måneder. Kontinuiteten i ydelsen sikres i hele perioden.
22.8 Likvidos forpligtelser i overgangsperioden. Likvido vil (a) yde rimelig bistand til Klienten og til tredjeparter, Klienten har autoriseret, herunder den modtagende udbyder, (b) udvise rimelig omhu for at opretholde driftskontinuitet og fortsat levere de aftalte ydelser, (c) give klar information om kendte risici for kontinuiteten i Likvidos levering, og (d) opretholde et højt sikkerhedsniveau under hele forløbet, herunder under overførsel af data og i hentningsperioden.
22.9 Exit-støtte og samarbejde. Likvido understøtter Klientens exit-strategi, herunder ved at stille alle relevante oplysninger til rådighed, og samarbejder i god tro med Klienten og den modtagende udbyder om at gøre skiftet effektivt og opretholde kontinuiteten i ydelsen.
22.10 Formater og grænseflader. Exportable Data stilles til rådighed i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format. Dokumenter leveres i originalformat. Likvido stiller åbne grænseflader gratis til rådighed i samme omfang for alle Klienter og for berørte modtagende udbydere, herunder tilstrækkelig dokumentation til at udvikle software, der kan kommunikere med Systemet. Anvendte formater og specifikationer fremgår af Online Registeret. Likvido er ikke forpligtet til at sikre funktionsækvivalens hos den modtagende udbyder.
22.11 Undtagelser. Interne sikkerhedslogfiler, anti-misbrugs- og svindelsignaler, kildekode, systemarkitektur samt tredjemands immaterielle rettigheder og forretningshemmeligheder er undtaget fra Exportable Data. Listen er udtømmende, og undtagelserne må ikke forhindre eller forsinke et skifte.
22.12 Hentningsperiode. Klienten har mindst 90 kalenderdage regnet fra aftalens ophør til at hente sine Exportable Data. Klienten kan til enhver tid anmode om, at sletning sker tidligere.
22.13 Sletning og anonymisering. Ved hentningsperiodens udløb ophører Klientens adgang til Exportable Data. Likvido sletter eller anonymiserer herefter oplysninger, som Klienten har genereret, eller som direkte vedrører Klienten, i overensstemmelse med Likvidos slettepolitik. Anonymisering indebærer, at faktura- og sagsrækker bevares uden personoplysninger. Sletning og anonymisering omfatter ikke oplysninger, som Likvido er retligt forpligtet til at opbevare, herunder efter bogføringsloven og hvidvaskloven, som Likvido behandler som selvstændig dataansvarlig, jf. punkt 16.2, eller som Likvido opbevarer med henblik på fastlæggelse eller forsvar af retskrav inden for forældelsesfristen. Omfang og frister fremgår af Likvidos slettepolitik og af Online Registeret.
22.14 Aftalens ophør. Aftalen anses ophørt, og Klienten underrettes skriftligt herom, (a) ved skiftets succesfulde gennemførelse, eller (b) ved udløbet af varslet i punkt 22.5, hvis Klienten ikke ønsker at skifte, men at få sine Exportable Data slettet.
22.15 Omkostninger. Likvido opkræver ikke gebyr for eksport af Exportable Data eller for de handlinger, der er nødvendige for et skifte, herunder bistand efter punkt 22.8 og adgang til grænseflader efter punkt 22.10. Dette gælder uanset abonnementstype. Almindelige abonnements- og transaktionsbetalinger for den fortsatte levering i overgangsperioden opkræves efter punkt 3, 4 og 11. Arbejde, der rækker ud over Likvidos forpligtelser efter dette punkt 22, herunder skræddersyet datatransformation, opbygning af integrationer hos den modtagende udbyder eller konsulentbistand til Klientens migrationsprojekt, kan aftales særskilt mod betaling efter Klientens forudgående skriftlige accept.
22.16 Ændringer. Likvido kan ændre dette punkt 22 efter punkt 15.1 til 15.3. Ændringer kan ikke indsnævre Klientens rettigheder efter Data Act.
23.1 Disse vilkår er gyldige fra d. 24.11.2025 og erstatter alle tidligere vilkår.