Skyldners manglende deltagelse på et fogedmøde kan i sidste ende føre til politifremstilling. Det vil jeg gennemgå i dette indlæg og følgende korte video:
Hvis skyldner ikke deltager på mødet, kan det enten skyldes, at mødet ved en fejl ikke er blevet forkyndt for skyldner, eller at skyldner er blevet syg. Sker dette, aftales et nyt møde.
Hvis skyldner er udeblevet ubegrundet, har du mulighed for at politifremstille skyldner. En politifremstilling koster et gebyr på 400 kr. og betyder, at politiet afhenter skyldner og bringer ham til fogedretten. Dette sker ud fra, hvornår politiet har tid. Når skyldner hentes, vil han umiddelbart blive fremsat til møde i fogedretten, hvor retten vil ringe til fordringshaveren. Det er således vigtigt, at din telefon altid er åben inden for fogedrettens åbningstider, og at du er klar til at udspørge skyldner.