Kontradiktion og præklusion

I denne artikel vil jeg redegøre for begreberne kontradiktion og præklusion. Supplerende til artiklen har jeg lavet en kort video som ligeledes beskriver principperne præklusion og kontradiktion:

Et af de grundlæggende retsgarantier i det danske retssystem kaldes kontradiktion. Kontradiktionsprincippet indebærer, at begge parter skal have adgang til det materiale som indgår i grundlaget for dommerens afgørelse, og begge parter skal have mulighed for at kommentere materialet. Som følge af kontradiktionsprincippet afskæres domstolen også fra at tage hensyn til beviser, der er fremlagt af den ene part, uden at den anden part har haft mulighed for at gøre sig bekendt og kommentere materialet. Det samme gælder materiale fremlagt af tredjemand.

Præklusion

Hvis kontradiktionsprincippet skal kunne overholdes, må der på tidspunkt “lukkes” for adgangen til nye påstande, argumenter og beviser. Princippet for at “lukke / spærre” kaldes for præklusion.

Når den forberedende fase afsluttes, indtræder der altid præklusion. Med mindre særlige betingelser jf. retsplejelovens §358 og §363 er opfyldt, må nye påstande, argumenter og beviser derfor ikke tages i betragtning.

Det forekommer, at en af parterne i rettens forberedende arbejde undlader at svare og ikke tilvejebringer de dokumenter retten beder om. Her kan retten tage en parts manglende svar som udtryk for, at parten ikke længere har interesse i at forfølge sagen, eller det spørgsmål retten har bragt op. Konsekvensen kan være, at retten slutter forberedelsen og berammer sagen til hovedforhandling. Når sagens forberedelse afsluttes, indtræder der præklusion, og den part der ikke har svaret, vil ikke senere kunne komme med yderligere materiale.