Værneting beskriver hvor en sag skal anlægges. Ved småsager er det byretterne og ved betalingspåkrav (fogedsager) er det fogedretten. I praksis er fogedretten en del af byretten.
Jeg har lavet en video som beskriver hvad værneting betyder og hvorfor det er vigtigt. Du kan med fordel se videoen før du læser indlægget:
I Danmark findes der 24 byretter fordelt over hele kongeriget. Du kan ikke selv vælge hvilken af disse byretter du ønsker at benytte dig af. Reglerne der beskriver hvilken ret der skal anvendes, kaldes “værnetingsregler”.
Værnetinget er ikke helt ubetydeligt, da både sagsøger og sagsøgte ved hovedforhandlingerne skal være fysisk tilstede. Af praktiske årsager ønsker du derfor ikke at anlægge en sag i Nordjylland hvis du selv har adresse i København. Du kan undgå en tur til Nordjylland hvis din kunde er en virksomhed, og du forudgående (fx i dine handelsbetingelser eller jeres kontrakt) har aftalt anden værnetingsaftale. Er du bosat i København kan du således med fordel skrive ind i jeres kontrakt at Københavns Byret er valgt som værneting.
Hvis din kunde er en privatperson (og der derfor er tale om forbrugeraftaler) er en forudgående værnetingsaftale dog ikke bindende for forbrugeren.
En værnetingsaftale kan indgås stiltiende. Det betyder, at hvis sagsøgte i sit svarskrift ikke gør indsigelse mod værnetinget, vil dette blive betragtet som en stiltiende accept af det valgte værneting. Reglen om stiltiende accept af værneting er jf. Retsplejelovens §248 stk 1 også bindende for forbrugere.
En anden måde at undgå en tur til Nordjylland (eller København hvis du er bosat på Skagen) kan være at benytte sig af supplerende værneting.
Er sagsøgte en virksomhed med flere filialer, kan du selv vælge hvor du ønsker at anlægge sagen jf. retsplejelovens § 237. Det samme gælder private virksomheder, hvor du ud over virksomhedens adresse også kan anvende ejerens hjemmeadresse som værneting.