Ofte vindes småsager på baggrund af udeblivelse. Det vil jeg gennemgå i denne artikel og video:
Retten kan pålægge en part at svare på en henvendelse fra retten, deltage på en telefonkonference eller møde i retten på en given dato eller inden en angiven frist. I disse tilfælde indeholder pålægget en advarsel om, at manglende fremmøde eller svar kan tillægges udeblivelsesvirkning jf. retsplejelovens §406 stk. 3. Eksempler på pålæg hvis manglende svar kan tillægges udeblivelsesvirkning, er selve stævningen (hvor sagsøgte skal lave et svarskrift inden 14 dage), indkaldelse til en forberedende telefonkonference og selve hovedforhandlingen.
Konsekvensen af udeblivelsesvirkning er, at sagen afvises (hvis det er sagsøgeren der er udeblevet), eller at sagsøgerens påstand uden nærmere prøvelse tages til følge (hvis det er sagsøgte der er udeblevet). Hvis sagsøgte får en udeblivelsesdom, vil dommen således blive afsagt i overensstemmelse med sagsøgtes påstand.
Udeblivelsesvirkning indtræder kun, hvis en part helt undlader at reagere på rettens henvendelser. Der er ingen formkrav til hvordan en part skal reagere.
Der er jr. retsplejelovens §360 stk. 7 mulighed for, at retten kan undlade at tillægge et manglede svar udeblivelsesvirkning. Dømmes sagsøgte med en udeblivelsesdom kan sagsøgte begære at få sagen genoptaget jf. retsplejelovens §367, mens sagsøger ved udeblivelse må anlægge sagen på ny.