Styrk din omsætning i byggebranchen
Mange byggevirksomheder har problemer med cash flow – hvis du selv har oplevet dette og føler, det er et gentagende problem, er det på tide, at du i din virksomhed begynder at blive proaktiv i forhold til dit cash flow.
Men hvad betyder cash flow egentlig, og hvorfor er det så vigtigt?
Cash flow kan oversættes til pengestrøm og er en opgørelse over indbetalinger og udbetalinger i en virksomhed. Det er vigtigt, at der er en balance mellem disse – man risikerer nemlig et negativt cash flow, hvis udbetalingerne fylder mere end indbetalinger. Det er altså vigtigt for din virksomheds likviditet at opretholde et positivt cash flow, hvor indbetalingerne fylder mest.
Udbetalingerne i dit cash flow kaldes også cash outflow og er en betegnelse for de udgifter, du har i forbindelse med dit projekt. Dette vil jeg uddybe senere i artiklen.
Indbetalingerne kaldes cash inflow og er altså blandt andet din omsætning og de produkter/servicer, du sælger.
For at få et godt cash flow handler det om at balancere dit cash inflow og dit cash outflow. Bliver dine udgifter højere end din omsætning, er der stor sandsynlighed for, at din virksomhed er på vej i en negativ retning.
Især i byggebranchen er der en risiko for dette, i og med der er mange udgifter i form af blandt andet byggeprojekter. Derfor har jeg samlet nogle gode råd til dig, der står, eller kan risikere at stå, i denne situation.
For at forstå hvor grundlæggende vigtigt det er at have et godt cash flow, har jeg her skrevet de ting, der har størst indvirkning på cash outflow og cash inflow:
Cash outflow
- Råmaterialer
Når du starter et byggeri eller en konstruktion i denne branche, skal du – som du nok ved – til at starte med have byggestenene for at starte projektet. Det er materialer som beton, træ, mursten og lignende du køber af dine leverandører. - Generalomkostninger og faste udgifter
Der er mange generalomkostninger ved at drive et konstruktions- eller byggefirma. Disse er blandt andet leje af byggepladser og stilladser samt vand- og varmeregnskaber, benzin for kørte kilometer og andre diverse udgifter. - Løn og arbejdskraftomkostninger
Medmindre du har en enkeltmandsvirksomhed og derfor ikke har nogle ansatte, bruger du også dine udgifter på at udbetale løn til dine ansatte.
Cash inflow
- Urentable jobs
Pas på med at tage for mange jobs, hvor der ikke kommer det store overskud. Det kan være motiverende at se en booket kalender, men hvis lønnen ikke er profitabel, nytter det ikke noget i det lange løb. - Send fakturaer i god tid
Mange virksomheder oplever kunder, der betaler for sent, hvilket ofte skyldes, at virksomheden har sendt fakturaen for sent. Det kan have store konsekvenser for dit cash flow, og det er derfor en god idé at sende fakturaerne så hurtigt som muligt. - Ændringer der påvirker projektomfanget
Hvis omfanget af projektet ændrer sig, kan det være, fordi arbejdet udvides og derved tager længere tid, hvilket er en ulempe, hvis I har aftalt et fast gebyr, eller hvis omfanget mindskes, og du derved får en lavere betaling.
Strukturer dit cash flow
For at styrke dit cash flow, er det vigtigt, at du har styr på bogholderiet. Dette gøres blandt andet ved at være organiseret og have styr på dine nøgletal.
Du kan kontrollere dit cash flow ved at følge disse tips:
- Beregn udgifter ved alle jobs
Derved har du det bedst mulige overblik over omkostninger og andre udgifter over for det beløb, du tjener ind. - Hyr kun medarbejdere, du har brug for
Lønninger til medarbejdere kan hurtigt løbe op og blive en stor udgift for din virksomhed, så tænk over, hvilke medarbejdere du egentlig har brug for. - Vær proaktiv med din gældsstyring
Tjek dine gamle debitorer regelmæssigt og vær struktureret og konsekvent omkring at sende fakturaer og sende remindere til de, der betaler for sent. - Hold dine omkostninger under kontrol
Tilpas dine kontoplaner og brug den unik kode til alle omkostninger, så du kan registrere og gennemgå dine udgifter i virksomheden. - Hold styr på dine skatter
Medregn altid moms og både normal skat og selskabsskat i dine udregninger, så du altid er sikker på at have pengene, når de bliver trukket.
Vil du vide mere om, hvordan du kan få hjælp til et forbedret cash flow?
Så læs mere om vores automatiske fakturaflow her.
Relaterede artikler om cash flow:
Sådan undgår du de 4 hyppigste regnskabsfejl