Småsager og en introduktion til småsagsprocessen

I denne artikel vil jeg beskrive hvordan du kan bruge småsager til at få fundament for dit krav, og dermed kunne få adgang til tvangsfuldbyrdelse selvom der er indsigelser mod dit krav. I artiklen vil jeg både gennemgå hvilke sager der kan føres som småsager, samt gennemgå selve småsagsprocessen.*

Supplerende artiklen har jeg lavet en lille video som samme emne som du finder her:

Har debitor gjort indsigelse mod dit krav, kan du ikke få fundament via fogedretten. Ved indsigelse er den eneste måde du kan opnå fundament en domfældelse. For at få en dom, er du nødt til at føre en civil retssag mod debitor.

Det kan være en dyr, langtrukken og kompleks proces at føre en sag. Traditionelt set har det derfor ofte været for dyrt at føre en sag, selv når sagen egentlig var relativ ukompliceret. For at gøre det billigere og mindre kompliceret at føre simple sager, indførte man den 1. januar 2008 reglerne for såkaldte “småsager”.

Modsat normale civile retssager, er det ved småsager domstolen som er med til at forberede sagen, hvilket betyder, at parterne har nemmere ved at føre sagen uden en advokat. Dommernes vejledning er gratis. Samtidig er der ved småsager gjort op med advokaters mødemonopol hvilket betyder, at fx revisorer eller inkassobureauer ligeledes kan repræsentere en part ved småsager. Dette fremgår af retsplejelovens §260.

Kriterier for at sager kan føres som småsager

Der er to overordnede kriterier for at en sag kan føres som småsag:

• Sagens værdi er af højst 50.000 kr.
• Eller begge parter er enige om at sagen skal føres som småsager

Renter og omkostninger medregnes ikke ved opgørelsen af sagens værdi, jf. retsplejelovens §401, stk 1, 4. pkt. Omkostninger dækker både udenretlige inkassoomkostninger samt sagsomkostninger. Det er således den oprindelige hovedstol som er afgørende for sagens værdi. Hvis du eksempelvis har sendt en faktura på 50.000 kr, men sagen i løbet af inkassoforløbet grundet gebyrer og renter er steget til at være over 50.000 kr., kan sagen fortsat føres som småsag.

Reglerne gælder uanset om parterne er erhvervsdrivende, privatpersoner eller en kombination.

Erhvervsdrivende kan på forhånd i deres kontrakt aftale at en sag skal føres som småsag, også hvis værdien overstiger 50.000 kr. En forudgående aftale med en forbruger vil ikke være gyldig. Både forbrugere og virksomheder kan efter at en tvist er opstået aftale, at småsagsreglerne skal finde anvendelse.

For alle sager med en økonomisk værdi på under 50.000 kr. vil småsagsreglerne som udgangspunkt være gældende, medmindre parterne efter tvisten er opstået specifikt aftaler, at reglerne ikke skal anvendes, eller at dommeren vurderer at sagen bør føres som normal civil retssag. Retten kan henvise småsager til almindelig proces jf. retsplejelovens § 402.

Eksempler på sager der selvom den økonomiske værdi er på under 50.000 kr. Vil blive ført som normale civile retssager omfatter blandt andet:

• Sager der omfatter mere end to parter
• Sager der kræver et uddybende syn og skøn (dvs. sager der i væsentligt omfang kræver vurderinger fra eksterne specialister).
• Sager hvor hovedforhandlingen må antages at overstige 3 timer
• Der er flere vidner der skal afgive forklaring
• Sagen er efter sin karakter ikke egnet til forenklet behandling

Lidt forsimplet sagt: retten kan, hvis sagen vurderes at være for kompliceret, overføre sagen til almindelig behandling. Hele formålet med den forsimplede behandling er, at den kun skal gælde for simple sager. Der tages også højde til, at retten har begrænsede ressourcer til at vejlede parterne.

‍

Overblik:  Sagens parter og småsagsprocessen

Hvor vi ved inkasso omtaler den med et tilgodehavende for kreditor, og den med en gæld for debitor, kalder vi i civile retssager kreditor (som anlægger sag) for sagsøger, og debitor (som sagsøges) for sagsøgte.

Småsager følger følgende proces

1. Sagsøger stævner debitor, som dermed bliver sagsøgte.
2. Retten forkynder over for sagsøgte, at sagsøger har sagsøgt ham
3. Sagsøgte skal udarbejde et svarskrift som besvarer stævningen
4. Retten forbereder sagen og indkalder ofte parterne til et telefonmøde
5. Parterne mødes til en hovedforhandling
6. Efter hovedforhandlingen afsiges der dom

Hvis sagsøgte ikke inden før en angiven frist indsender et svarskrift, vil retten som udgangspunkt afsige en udeblivelsesdom i sagsøgers favør. Dette minder dermed en smule om betalingspåkrav der 2. påtegnes af fogedretten, hvis debitor ikke gør indsigelse. Især ved mindre sager, hvor debitor (sagsøgte) måske godt selv ved, at han ikke står særlig stærkt i sagen, er det ikke unormalt at debitor ikke indsender svarskrift, og at du dermed vinder sagen via en udeblivelsesdom.

Sagen kan ligeledes ende med en udeblivelsesdom hvis den sagsøgte ikke deltager på et fastlagt telefonmøde eller dukker op til selve hovedforhandlingen. Det er således langt fra alle sager der ender med en egentlig hovedforhandling, da det ikke er unormalt, at sagsøgte undervejs “glemmer” at svare, ikke deltager på et telefonmøde eller “misser” hovedforhandlingen.

Omvendt vil du selvfølgelig også tabe sagen hvis du misser en af disse begivenheder, og så vil sagen falde ud til sagsøgtes favør.

Det er ekstremt vigtigt at du arbejder med en meget struktureret proces og har godt styr på din kalender. At vinde en småsag handler i lige så stor grad om at have styr på sin kalender, som at have styr på juraen og beviser.