Sagkyndige & erklæringer i småsager

Formålet med en erklæring ved en sagkyndig er, at få en faglig og objektiv vurdering af sagens fakta. Et eksempel hvor der ofte anvendes sagkyndige er byggesager, hvor det kan være svært for dommeren og sagens parter at vurdere, hvorvidt et stykke arbejde er udført korrekt, samt hvad det vil koste at udbedre eventuelle skader.

I normale civile retssager gøres der meget ud af sagkyndige samt syn og skøn. Sagkyndige og syn og skøn anvendes, hvis det ikke står klart hvad sagens fakta er. Ved byggesager kan der eksempelvis være tvivl om hvorvidt et stykke arbejde er udført korrekt. Her vil løsningen være, at få en uvildig ekspert til at gennemgå byggeriet og udtale sig.  I småsager er det meget begrænset hvor meget der kan gøres brug af sagkyndige.

Eksempler på anvendelse af sagkyndige erklæringer i småsager er indhentning af en udtalelse fra en brancheorganisation eller lignende.

Ved sagkyndige erklæringer i småsager følges reglerne i retsplejelovens §404 hvor det fremgår, at det er retten der formulerer de spørgsmål der skal stilles og at det er retter som henvender sig til sagkyndige. Jf. §404 stk 2 skal parterne have mulighed for over for retten, at udtale sig om de spørgsmål retten har valgt at stille sagkyndige. Parterne har også ret til at få et estimat af omkostningerne. Omkostningerne pålægges den part som ønsker en erklæring ved en sagkyndig, og kan efterfølgende blive pålagt modparten hvis denne er den tabende part.

Ved småsager afgives erklæringen normalt skriftligt dvs. sagkyndige deltager ikke ved hovedforhandlingen.

Som hovedregel skal erklæringer indhentes af retten. Erklæringer der ensidigt er indhentet af den ene part er som udgangspunkt ikke tilladt. Fremlægger din modpart en erklæring som er indhentet uden at du har været med i processen og også har kunnet tilføje spørgsmål, bør du protestere heroverfor.