Produkt
Rykkerproceduren starter efter at din kunde ikke har betalt efter en venlig påmindelse.
Modsat normale påmindelser, kan du i rykkerprocessen pålægge din kunde en række gebyrer. Formålet med disse gebyrer er ikke at du skal tjene penge, men at kompensere dig for de omkostninger som er forbundet med at rykke for betaling, og sikre at det har konsekvenser for din kunde at misbruge dig som bank. Jeg har ofte oplevet, at kunder efter at jeg har sendt dem en rykker / pålagt renter, kun betaler hovedstolen (dvs. den oprindeige faktura uden rykkergebyret og eventuelle renter).
Afhængigt af mit forhold til kunden har jeg nogle gange accepteret at kunden ikke har betalt rykkergebyret og renterne, mens jeg andre gange ikke har været så “flink”. Jeg synes at det bør komme an på hvor meget betalingen er forsinket, og om der er tale om første gang en kunde ikke betaler til tiden, eller om det er sket før. Personligt vil jeg hellere fremstå en smule for skrap end det modsatte. Husk på, at du heller ikke blot kan “tage” et lån hos andre virksomheder uden først at spørge. Det er ikke dig som er uhøflig ved at rykke for betaling og pålægge renter, men din kunde som er uhøfligt ved at “stjæle” din likviditet uden først at spørge. Til gengæld vil jeg aldrig pålægge rykkergebyrer og renter, hvis en kunde på forhånd kontakter mig, og selv beder om at få udsat en betaling. Hvis kunden spørger pænt vil det være rigtig god stil (og styrke din relation til kunden) at imødekommende kunden uden smålige renter og gebyrer. Reglerne omkring gebyrer og renter i rykkerprocessen er fastlagt i renteloven.
På de forgangne sider har vi gennemgået de vigtigste regler omkring rykkerprocessen, de renter og gebyrer du må pålægge debitor, samt inkassolovens §10 som kræver at du sender et inkassovarsel og venter 10 dage, før du går videre fra rykkerprocessen til inkassoprocessen.
Jeg mener at du med fordel venligt kan påminde din kunde om betaling både før og dagen efter betaling. På den måde sikrer du at du ikke pålægger din kunde rykkergebyrer bare fordi postmanden har smidt din regning i den forkerte postkasse (det sker ifølge mine debitorer ret ofte…).
Mit forslag er, at du før selve rykkerproceduren påminder dine kunder (uden gebyrer) ved følgende steps:
Efter at du har sendt inkassovarslet og rykker 1, kan du vælge at sende rykker 2 på dag 16, og rykker 3 på dag 26. Jeg vil dog klart anbefale dig, at du 10 dage efter rykker 1 og inkassovarsel sender sagen videre til inkasso. Husk på, at sandsynligheden for at få betaling falder med 1% pr. dag hvor dit krav er udestående. De ekstra 20 dage det tager at sende rykker 2 og 3, har således statistisk minimeret din sandsynlighed for betaling med 20%. Samtidig sender det et signal til din debitor at der ikke er nogen alvorlig konsekvens ved at betale for sent. Afhængigt af hvor meget debitor skylder dig, kan 300kr. jo være en fair rente for at udskyde betalingen i 30 dage…
Min klare anbefaling er således, at du på dag 16 går videre til næste step, og sender sagen videre til inkasso.