Hvis din kunde ikke betaler sin regning, kan du sende ham en eller flere rykkere med et rykkergebyr.
Du kan sende din kunde (som nu er blevet til din debitor) så mange rykkere du ønsker.
Dog kan du jf. Rentelovens §9b maksimalt pålægge 100 kr. gebyr pr. rykker, og højest samlet sende 3 rykkere med et gebyr. Det gælder ydermere at der skal være 10 dage imellem hver af disse rykkerskrivelser. Du kan således over en periode på 30 dage højest sende 3 gebyrpålagte rykkere, og maksimalt pålægge 3 X 100 kr. rykkergebyr. Du må gerne sende over tre rykkere, hvis bare de ikke indeholder et gebyr.
Hvis du handler med andre virksomheder (erhvervsaftaler) kan du ved aftale fravige rentelovens §9b, og dermed opkræve højere rykkergebyrer. Hvis din kunde er privat må dit rykkergebyr aldrig overskride 100 kr. pr. rykker. Jeg har gennemgået reglerne herfor i kapitel 3 under min gennemgang af aftalegrundlaget.
Med mindre din forudgående kommunikation med kunden har været på e-mail, er det et krav at dine rykkerbreve sendes med post. Jeg vil anbefale dig altid at sende rykkere både på e-mail og med post. På den måde sikrer du at rykkerskrivelsen er kommet frem til debitor.
Hvis din debitor gør indsigelse mod betalingen skal du behandle denne indsigelse før du kan fortsætte rykkerproceduren. En indsigelse fritager således ikke debitor fra rykkerprocessen, men det kræver at du kan behandle indsigelsen. Har du således fx efter rykker 1 modtaget en indsigelse fra debitor, skal du svare på denne før du kan sende rykker 2. Hvis din debitor efter at du har behandlet hans indsigelse fortsat gør indsigelse, bør rykkerprocessen afsluttes og i stedet behandles som civil retssag (som gennemgås i kapitel 8 om “småsager”).
Personligt vil jeg klart anbefale at du ikke sender rykkere med mindre du klart kan afvise og behandle debitors indsigelse.
Så længe kunden er i restance (ikke kan betale sin regning) for samme ydelse (fx et abonnement) er der tale om samme krav. Som tidligere beskrevet, må du maksimalt pålægge 3 rykkere (med gebyr) for samme krav. Hvis kravet vedrører et abonnement som ikke betales, betragtes de månedlige opkrævninger som samme krav indtil debitor er kommet ud af restancen. Har en kunde således ikke mulighed for at betale sit abonnement i januar, februar og marts, må du maksimalt pålægge 3 X 100 kr. rykkergebyr. Hvis kunden efterfølgende betaler alt hvad han skylder, men i august igen undlader at betale, vil gælden i august være et nyt krav, og du vil atter kunne opkræve 3 X 100 kr. Rykkergebyr.
Hvis sagen overgår til inkasso, ophører din mulighed for at opkræve rykkergebyrer (dog er dette ved forsinkede afdrag igen muligt). Der må gerne opkræves tidligere pålagte rykkergebyrer når sagen overgår til inkasso. Det er ikke muligt at kræve gebyr for telefoniske rykkerkald.