Morarente er udtryk for “strafrente” som debitor skal betale efter at en regning er forfalden. Modsat kreditrenten skal morarenten ikke aftales med debitor på forhånd, og pålægges først EFTER at kravet er forfaldet.
Starttidspunktet for opkrævning af morarenter fastsættes i rentelovens §3.
Stk. 2. I andre tilfælde skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, da fordringshaveren har afsendt eller fremsat anmodning om betaling. Skyldneren skal ikke betale rente for det tidsrum, der ligger forud for modtagelsen af anmodningen.
Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 skal der tidligst betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger, som må anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og størrelse.
Stk. 4. Uanset stk. 2 og 3 skal der senest betales rente fra den dag, da fordringshaveren begyndte retsforfølgning til betaling af gælden.
Stk. 5. Hvor særlige forhold begrunder det, kan retten bestemme, at rente skal betales fra et tidligere eller senere tidspunkt. Ved fordringer i henhold til aftaler som nævnt i § 1, stk. 4, kan retten dog alene bestemme, at rente skal betales fra et tidligere tidspunkt.
I det følgende vil jeg gennemgå de tre muligheder der er for at opgøre starttidspunktet for renten.
Er der fastsat en forfaldsdato, vil der kunne kræves en rente fra dette tidspunkt, såfremt det er aftalt i forvejen. I aftaler med erhvervsdrivende, kan forfaldsdagen aftales stiltiende. Ved en stiltiende accept menes, at det er nok at køber ikke gør indsigelse / reklamation. Der kræves således ikke en aktiv accept ved stiltiende aftaler. Eksempelvis kan fordringshaver angive forfaldsdatoen i en fremsendt faktura, hvilket ved skyldnerens passivitet medfører, at denne anses for at være fastsat i forvejen, jf. købelovens §6.
Ved forbrugerforhold skal forfaldsdatoen aftales på forhånd, og aftalen kan ikke indgås stiltiende. Det vil således ikke være muligt, at anse forfaldsdatoen for fastsat på forhånd, hvis der alene er fremsendt en faktura med betalingsfrist.
Hvis du ikke på forhånd har aftalt en forfaldsdato med debitor, vil morarenten først kunne opkræves 30 dage efter at fordringshaver har anmodet om betaling jf. rentelovens §3 stk. 2.
En sådan anmodning kan fremsættes, inden betalingsfristen er udløbet, og der gælder ikke nogen formkrav til anmodningen, og denne behøver ikke at indeholde størrelsen af det skyldige beløb eller andet.
Betalingsanmodningen kan fremsættes tidligst 30 dage før betalingen forfalder. Fremsendes betalingsanmodningen 30 dage før kravets forfaldsdato, vil der således kunne opkræves kreditrente fra den 31. dag, svarende til dagen efter kravet forfaldt. Hvis debitor mener, at han ikke har modtaget en betalingsanmodning, er det debitor som har bevisbyrden.
Jf. rentelovens § 3, stk. 4, kan der ved indledning af retsforfølgning kræves renter, fra stævningens/betalingspåkravets indlevering. Der kan ligeledes opkræves rente som allerede er tilskrevet før indlevering af retsforfølgning.
Med mindre andet er aftalt, er morarenten nationalbankens udlånsrente med et rentetillæg på 8%. I skrivende stund betyder det, at du må pålægge en morarente på 8,05%.
Ved erhvervsaftaler (din kunde er en anden virksomhed) har du aftalefrihed til at aftale en højere morarente. Ved forbrugeraftaler kan du jf. rentelovens §7 ikke aftale en højere rente end nationalbankens udlånsrente med et rentetillæg på 8%.
Du må dog gerne aftale en højere kreditrente som du vil kunne opkræve i stedet for morarente ved misligholdelse, jf. Rentelovens § 7, stk. 3.
Er der tale om en erhvervsaftale, kan en højere rente aftales i fordringshaverens almindelige forretningsbetingelser.
Følgende tommelfingerregler kan anvendes til at bestemme, hvornår der er indgået en bindende aftale om en højere rentesats:
Renten opkræves på baggrund af hovedstolen, rykkergebyrer, kompensationsgebyr, inkassogebyr og eventuelle kreditrenter. Renten tilskrives ikke hovedstolen, men tilskrives særskilt således at rentes renter undgås. Der må beregnes renters rente af kreditrenten, men ikke af morarenten.
Når der regnes med renter forudsættes at alle måneder er 30 dage.
Hvis renten ændrer sig i det tidsrum der beregnes renter for ændrer sig, opdeles beregningen svarende til den periode, hvor den gældende rentesats er gældende.
Består kravet af flere fordringen (f.eks. hovedstol, og senere tilkendte omkostninger) beregnes renterne særskilt.
Renten beregnes ved hjælp af følgende formel.
Rente = hovedstol * rentesats * rentedage / (360*100)
Lad os se på et konkret eksempel:
Hovedstol: 39.999 DKK
Rentesats: Nationalbankens udlånsrente (0,5%) og et rentetillæg på 8% dvs. 8,5%
Tidsrum: 15. marts til 1. Juni = 76 rentedage
Renten kan nu beregnes som følgende:
Renter = (39.999 * 8,5 * 76)/ (360*100) = 717,7 DKK
Renter = 39.999*8,5*76360*100=717,7 DKK
Hvis vi også ønsker at pålægge renter af senere pålagt omkostninger, kan dette ikke gøres i samme beregning. I stedet må vi lave en ny beregning som tager udgangspunkt i den periode hvor den nye omkostning har været pålagt.
Lad os antage at vi har pålagt følgende omkostninger:
Total har vi nu pålagt 1.610 kr. i omkostninger.
Disse er ikke pålagt samtidig, men over en periode på min. 40 dage.
I dette eksempel vil jeg beregne renterne ud fra den dato hvor den sidste omkostning er pålagt. Dermed er rente periode for de første omkostninger kortere, men jeg kan lave en samlet beregning. Alternativt skal der foretages en enkelt beregning for hver dato der er pålagt en omkostning.
Lad os antage at renteperioden for den senest pålagte omkostning er 30 dage. Nu vil vi kunne beregne rente for omkostningerne som følgende:
Renter = (1.610 * 8,20 * 39/ (360*100) = 11 DKK
De samlede renter kan nu beregnes til (690,71+11) 701,71 DKK