Beviser er ofte det mest afgørende ved småsager. Formålet med småsager er, at løse mindre konflikter på en simpel måde. Derfor er det selvsagt ikke meningen at komplekse juridiske problemstillinger skal løses med småsager. Ofte er juraen derfor meget klar ved småsager. I stedet for juridisk uenighed handler det langt mere om uenighed i hændelsesforløbet.
Eksempelvis kan en kunde gøre indsigelse mod din faktura med begrundelse i, at der ikke er indgået en bindende aftale. Her er juraen nem og formentlig er begge parter enige: hvis der er indgået en bindende aftale (som du har overholdt) skal din kunde betale sin regning. Denne sag vil derfor blive afgjort ud fra hvem der kan bevise hvad der er foregået. Hvis du kan bevise at der er indgået en aftale vil du vinde, og i modsatte fald vil du med stor sandsynlighed tabe sagen.
Du kan sagtens have ret i sagen og eksempelvis have indgået en skriftlig aftale med din kunde, men kan du ikke bevise dette i for dommeren (fordi din hund har spist kontrakten), vil du stadig tabe sagen. Det handler ikke om hvem der har ret, men hvem der kan bevise sin ret.
Bevisbyrde: Hvem skal bevise at han har ret?
Bevisbyrden beskriver, hvem af parterne der har pligt til at føre bevis. Det er den der har bevisbyrden, som skal komme med beviser, der underbygger sagen. Kan den der har bevisbyrden ikke underbygge sin sag med beviser, vil han / hun tabe sagen. I sager der står påstand mod påstand, skal dommeren dømme mod den, der har bevisbyrden.
Som grundregel kan man sige, at den part der påstår noget usædvanligt i forhold til sædvanlige aftale – og kontraktvilkår, må bevise det. Skal din kunde eksempelvis betale forud og ikke efter levering (som jo er sædvane), er det dig som skal bevise at jeres aftale er usædvanlig (fx gennem en kontrakt som i begge har underskrevet)
I det følgende kommer en række tommelfingerregler for hvem der har bevisbyrden.
Tommelfingerregler for hvem der har bevisbyrden (inspireret af Inspireret af bogen “Behandling af Småsager” ved Christian Dahlager)
Den, der hævder, at en kontrakt er indgået, må bevise det
Den der hævder, at en kontrakt senere er ændret, må bevise det
Den, der påstår noget usædvanligt i forhold til sædvanlige kontraktforhold, må bevise det
Den der har lovet en anden noget, har bevisbyrden for at løftet er betinget af forhold, der falder uden for det sædvanlige. Har en person solgt nogle varer til en virksomhed må han bevise, at det er aftalt, at der skulle betales forud for varerne. Det er nemlig en usædvanlig betingelse i et salgsforhold, hvor de almindelige regler er, at der først skal betales, når varerne leveres.
Den der påstår at have betalt for en leverance, må bevise det ved eksempelvis at fremvise en kvittering eller dokumentation for en bankoverførsel.
Besidder en person i medfør af et kontraktforhold en andens ting, har besidderen i almindelighed bevisbyrden for, at skader, som rammer tingene i hans besiddelse, ikke er forvoldt af ham. Det er derfor at det er en rigtig god ide at tage billeder af en lejebil før man tager den i brug. Hvis der er skader på bilen når den afleveres er det nemlig dig som skal bevise, at det ikke er dig som har påført skaderne.
Den, som transporterer en andens ting, har bevisbyrden for, at skader på tingen er opstået, inden han modtog denne.
Bevisbyrden for, at en salgsgenstand lider af en mangel, som er omfattet af en af sælgeren ydet garanti, påhviler køberen.
Både bevisbyrden for, at et brev, en e-mail fax eller anden meddelelse er afsendt og kommet frem til modtageren, påhviler afsenderen.
Uden for kontraktforhold har skadelidte bevisbyrde for, at skadevolderen har handlet culpøst. Bevisbyrden for at en person har et ansvar for eksempelvis en påkørsel påhviler derfor den, der hævder at den anden er ansvarlig.
Den, der mener at have lidt et tab, skal bevise størrelsen af tabet.
