Produkt
God inkassoskik skal sikre, at debitorer altid behandles fair og med respekt.
For at sikre, at dette sker i praksis, beskriver inkassolovens §9 god inkassoskik og i §10-12, hvordan henvendelser til skyldner skal foregå.
Inkassolovens §9 beskriver følgende om udøvelse af inkassovirksomhed:
Inkassovirksomhed skal udøves i overensstemmelse med god inkassoskik. Det er i strid med god inkassoskik at anvende metoder, der udsætter nogen for urimelig pression, skade eller ulempe.
Formuleringen minder lidt om markedsføringslovens §3 forstået på den måde, at den er meget bred.
Jeg har lavet en kort video, som beskriver god inkassoskik:
I forarbejdet til inkassoloven (inkassobetænkningen tillæg A) kommer lovgiver med en liste over eksempler på dårlig inkassoskik:
Supplerende til lovgivers vejledning kan vi også med fordel se på den afgørelse, forbrugerombudsmanden har truffet. Her fremgår det blandt andet, at en virksomhed ikke må:
Følgende formuleringer er ligeledes i strid med god markedsføringsskik jf. Forbrugerombudsmanden:
“Vi vil i det omfang loven tillader det, sikre at Deres økonomiske handlefrihed begrænses til et absolut minimum, så Deres manglende evne eller vilje til at betale aldrig kommer til at ramme andre…såfremt De atter ønsker at blive et værdigt menneske, behøver De blot at betale vedlagte girokort”
“Da vi ikke er interesseret i at fortsætte denne korrespondance vil vi sælge vort tilgodehavende hos Dem til et opkrævningsfirma, der har specialiseret sig i at opkræve penge på mere utraditionelle metoder”
Et sidste eksempel på, hvad der jf. Forbrugerombudsmanden er en grov krænkelse af god markedsføringsskik er brug af en inkassationsmetode, hvor en mand iklædt sort tøj og en bowlerhat kaldet for Den sorte Mand skulle følge efter skyldner, hver gang denne forlod sin bopæl.
Supplerende til forbrugerombudsmandens afgørelser samt lovgivers “negativliste”, kan vi støtte os til “kvalitetskrav for Foreningen Danske INKASSOadvokater”, som er brancheforeningens interne regelsæt for “god inkassoskik”.
En konkurs kan have meget alvorlige følger for skyldner. Derfor skal en række betingelser være opfyldt jf. konkurslovens §17, før konkursbetingelserne er opfyldt.
En trussel (eller begæring) om konkurs kan således hurtigt stride mod proportionalitetsprincippet og virke misledende (hvis konkursbetingelserne ikke er opfyldt).
Forneden følger to eksempler fra Advokatnævnet om konkurs som inkassomiddel:
Det er imod god markedsføringsskik at true med registrering i RKI, før dette er muligt.
Før man må registrere debitorer i RKI, skal der sendes to rykkere, før man jf. RKIs egne regler må varsle med en registrering. Samtidig må der ikke være indsigelser mod kravet. Medmindre alle kriterierne for en RKI-registrering er overholdt, må man ikke true med registreringen.
Jf. Inkassolovens §10 sendes en påkravsskrivelse (inkassovarsel) til debitor, før der påføres skyldner yderligere omkostninger. Denne påkravsskrivelse skal give skyldner 10 dage til at betale kravet.
Det er væsentligt at bemærke, at fristen beregnes fra det tidspunkt skrivelsen afsendes og ikke fra det tidspunkt, den modtages. Det er derfor debitor, som bærer risikoen for forsinket postgang mv.
Det fremstår ikke klart af ordlyden, om der i de 10 dage må foretages skridt, der ikke vil påføre debitor øgede omkostninger. Som udgangspunkt må det dog antages, at paragraffens formål er at give debitor et “frirum” på 10 dage, hvorfor det jf. Nielsen og Madsen “må antages, at der i 10-dages-perioden som udgangspunkt ikke kan foretages nogen inkassoskridt, uanset om det konkrete skridt kan eller vil påføre skyldneren omkostninger eller ej.”
Ud fra lovgivningen, forbrugerombudsmanden og diverse afgørelser kan vi opstille følgende fire grundprincipper som kan være til stor hjælp, når du skal vurdere, om en given handling er inden for god inkassoskik:
Inkassovirksomheden må ikke mislede debitor. Eksempler kan være at omtale politiet, uden at dette er relevant, at true med tvangsfuldbyrdelse i en sag, hvor der ikke er opnået fundament eller at true med RKI, hvis der er indsigelser.
Skyldner har ret til, at inkassosagen holdes privat, forstået på den måde, at inkassovirksomheden ikke må forholde sig på en sådan måde, at andre end skyldneren gøres opmærksom på gældsforholdet. Eksempler er, at inkassovirksomheden ikke må skilte med at være inkassovirksomhed, hvis den besøger debitor, ikke må skrive på konvolutter, at der er tale om inkassoskrivelser eller på anden måde udstille debitor.
Inkassobetænkningen s. 85 siger, at der generelt ikke må anvendes virkemidler, som lægger et stærkere pres på skyldneren, når det må antages, at en lempeligere fremgangsmåde ville føre til samme resultat. Dette kaldes for proportionalitetsprincippet.
Eksempelvis vil det være imod proportionalitetsprincippet at true med at erklære en virksomhed konkurs, hvis virksomheden skylder 100 kr. Her er virkemidlet ude af proportioner i forhold til det ønskede resultat. Det må forventes, at det vil være nok at rykke for betaling med en normal rykker.
Inkassovirksomheden er jf. inkassobetænkningen underlagt et objektivitetsprincip. Det betyder, at inkassovirksomheden skal forholde sig objektivt i sager med indsigelser. Opstår der eksempelvis en indsigelse, skal inkassovirksomheden standse inddrivelsen, indtil fordringshaver har dokumenteret kravets gyldighed, og der ikke hersker rimelig tvivl om fordringshaverens krav. Fremsættes der indsigelser af mere kompliceret karakter (fx om mangler eller modregning), bør inkassationen som hovedregel sættes i bero, således at kravets berettigelse kan prøves og i givet fald fastslås af domstolene. Advokatnævnet har i en række sager udtalt, at det er i strid med god inkassoskik at tage bestridte fordringer til inkasso, medmindre skyldnerens indsigelser er åbenbart grundløse.
Højesteret har i en afgørelse fra 2004 dog tilsidesat denne praksis og slået fast, at en inkassovirksomhed gerne må forfølge en bestridt fordring, da der ikke i loven er angivet andet. En god retningslinje er, at inkassovirksomheden altid skal forholde sig til debitors indsigelser og skal bevare sin objektivitet i sagen. Det er under alle omstændigheder imod god inkassoskik at forfølge en bestridt fordring, uden at inkassovirksomheden forholder sig til indsigelsen.
Driver du egeninkasso, kan det selvsagt være svært at være objektiv. Som minimum bør du altid forholde dig sagligt og svare på alle debitors indsigelser.