Maximillian Frimmer
Maximillian Frimmer
Udfordringer for SMV’er

Udfordringer for SMV’er

SMV er forkortelsen for små og mellemstore virksomheder. For at kunne kategorisere sin virksomhed som dette, skal man høre under EU’s definition på en SMV.

Små virksomheder har mindre end 50 fuldtidsansatte, mens mellemstore virksomheder har mindre end 250. Derudover må omsætningen for små virksomheder maksimalt være på 10.000.000 € årligt, mens de mellemstores må være på 50.000.000 €.

Hele 99% af alle virksomheder i EU betegnes som SMV’er og er derfor en bærende del af Danmarks og Europas vækst.

Der er dog nogle udfordringer for SMV’er, som jeg vil belyse i denne artikel, hvor jeg også vil løse dem.

1. Afhængighed af få kunder

Mange SMV’er er afhængige af én eller flere kunder for at deres virksomhed kan løbe rundt. Det vil sige, at hvis en af disse kunder opsiger samarbejdet, vil det have store konsekvenser for virksomheden, der taber en masse penge på det. En god ide vil være at udvide deres kundekreds eller se, om der kan laves noget om i deres betalingsflow eller aftaler – på den måde værner de om deres få kunder og giver dem det bedst mulige samarbejde. Det giver SMV’en et bredere sikkerhedsnet, i og med de ikke længere vil være afhængig af få kunder.
2. Uforudsete ændringer og udgifter

Har SMV’en nogle uforudsete udgifter, kan det have meget negative konsekvenser for deres cash flow. Derfor er det vigtigt at have en plan over, hvad de gør, når der opstår sådanne situationer.

De uforudsete udgifter kan blandt andet være, hvis:

  • SMV’en mister en vigtig kunde
  • en kunde går konkurs
  • der kommer nogle økonomiske forhold, som gør markedet uforudsigeligt

Dette kan løses ved at lave en separat konto, hvor der lægges noget til side hver måned, så du og SMV’en altid er forberedt på uforudsigelige udgifter og ændringer.
3. For lavt salg og lave indtægter

Det er alfa omega for et positivt cash flow, at din SMV-kunde når de mål, der er sat for omsætning og salg. Derfor er det vigtigt at kigge salgsstrategien igennem for at sikre, at der ikke er nogle risici der.

Du kan hjælpe SMV’en ved at lave en forecast. For at lave den så præcis og realistisk som muligt, er det vigtigt, at du har adgang til SMV’ens salgsresultater gennem tiden. Herefter kan du sætte nogle realistiske salgsmål for SMV’en, og her er det vigtigt, at de selv forstår, hvad der er realistisk i forhold til deres mål.
Du kan også hjælpe ved at kigge på SMV’ens markedsføringsstrategi. Tjek, at de når den rigtige målgruppe og bruger sociale og digitale medier til at markedsføre dem.  

Læs mere om, hvordan du skiller dig ud ift. digitaliseringen her.