Maximillian Frimmer
Maximillian Frimmer
Kreditvurdering af privatkunder

Kreditvurdering af privatkunder

Hvis du sælger til private, skal du kunne lave en kreditvurdering af privatkunder. Det er mere kompliceret at kreditvurdere privatpersoner end virksomheder, da der ikke er lige så mange data til rådighed.

Jeg vil i dette indlæg give dig nogle tricks til, hvordan du kan få et groft estimat på en privatpersons kreditværdighed, men skal du fx give et lån, bør du finde en virksomhed, som er specialiseret i kreditvurdering af privatkunder. Du er velkommen til at sende mig en mail på max@likvido.dk, så sender jeg dig gerne i den rigtige retning.

Typisk ønsker du at sikre, at din potentielle kunde har et job og dermed en indtægt. Det kan du tjekke ved at bede om lønsedler.

Du kan også tjekke, om en person har ubetalt gæld ved et opslag i RKI registeret. Der er dog ret specifikke regler for, hvilke data du må bede om, i forhold til den relation du har til kunden. Derfor vil jeg igen henvise til at opsøge en ekspert (eller sende mig en mail på max@likvido.dk så kan jeg hjælpe dig i den rigtige retning).

Tips til en grov kreditvurdering af privatkunder

Forneden følger en række forslag, som kan give dig en (grov og statistisk meget usikker) ide om en privatpersons økonomiske situation.


Tjekliste: Sådan undgår du dårlige betalere  

  • Gennemfør et kredittjek af dine kunder, medmindre du får betaling, før du leverer din vare/service.
  • Sørg for, at du altid får skriftlig accept af din kunde, og at du har en aftale, som du kan dokumentere.
    - Uanset om din kunde er forbruger eller erhvervsdrivende, bør du i din kontrakt fastlægge et betalingstidspunkt, da dette vil betyde, at du kan opkræve renter fra forfaldsdatoen.
    - Hvis din kunde er en forbruger, kan du ikke aftale en rente på over nationalbankens udlånsrente og et rentetillæg på 8%, og du kan heller ikke fravige rentelovens §9b om rykkergebyr på maksimum 100 kr.
    - Hvis din kunde er en virksomhed, kan du både aftale højere rykkergebyrer, og du kan aftale en højere rente.
  • Send en påmindelse på e-mail og SMS, dagen før din faktura forfalder.
  • Send en påmindelse på e-mail og SMS, dagen efter en faktura forfaldt.